Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

DETTE SKAL LÆSES I ÅR 2031

DETTE SKAL LÆSES I ÅR 2031

d83e48f3-0a20-4165-aace-71f75478ad3e.jpg

BamseMUS?Kære Ellen Du var til fest i går, og du ligger i sengen med tømmermænd. Klokken er 9, og du har kun sovet i 3-4 timer. Men nu skal du op. Nu vækker jeg dig, så højlydt som overhovedet muligt. Hvorfor skal jeg stå op allerede nu, far - hvisker du med sin hæse drukstemme. Det skal jeg sige dig min skat. Du kunne have sovet, da du var barn. Jeg gav dig alle muligheder for at sove lige så sødt du ville. Men ville du det? NEJ!?

 

JEG HAR IK' SOVET... siden KESI skrev en sang om det

Jeg tænker tit over, at jeg skal skrive et brev til min datter, som hun må åbne, når hun vågner efter den første gymnasiefest. Hver eneste gang hun ikke vil sove, er jeg ved at finde pen og papir frem, så jeg kan få skrevet ned, hvad jeg tænker.

Jeg har det som en voksen version af KESIs sang. Jeg har nærmest ikke sovet i et år. I hvert fald ikke særlig meget siden mit datter kom. Jeg misunder hende alle de muligheder hun har for at få sig noget skønhedssøvn. Men det er som om hun ikke forstår, hvad der er godt for hende. For vil hun sove? Nej! Det vil hun da ikke. Hun vil være vågen. Hun vil udforske verden, og det forstår jeg da også godt. Det er bare så frustrerende, når jeg nu lige havde en ide om, hvad jeg vil lave, når hun endelig sover.

 

UNDSKYLD, MOR OG FAR

Tiden snegler sig afsted, når jeg gang på gang må lægge hende ned i sengen, mens hun gang på gang rejser sig op for at pludre.

Jeg har prøvet at læse bogen om den der åndssvage kanin, der heller ikke vil sove. Min datter aner ikke hvad en kanin er, og desuden vil hun hellere rive i siderne end at sove.

Sådan kan timerne gå, mens Netflix står helt alene nede i stuen og golfsættet bliver skubbet længere og længere hen imod en annonce på dba.dk.

Jeg ved godt, at hævn er en grim ting, og jeg vil heller ikke gå så vidt som til at kalde det decideret hævn. Men jeg tror, hun kommer til at fortryde alle de ekstra timers søvn, hun kunne have fået, når hun bliver ældre. Jeg har i hvert fald sendt en stor undskyldning til mine forældre.

En undskyldning for at slut-80?erne gik med at putte mig, mens Tjernobyl eksploderede, Olof Palme blev skudt og Aids?en buldrede afsted uden for dørene.

Jeg kan selvfølgelig godt se, når jeg skriver det sådan, at en putning kan være et helle fra verdens uhyrligheder og katastrofer.

At mens hele verden brænder, sidder jeg i sikkerhed på min datters værelse, mens mit største problem er, at hun er en glad pige, der ikke vil sove.

11. september 2001

Min morfar har skrevet dagbog hele sit liv, og jeg sad en dag sammen med ham og hørte om hvad han havde oplevet gennem sit liv.

Da vi kom til den 11. september 2001 faldt talen på, at det var en forfærdelig dag.

Den dag var han nemlig kommet til at klippe ledningen over, mens han klippede hæk.

Det er jo ikke fordi han og jeg ikke ser ud over vores egen næsetip. Men det er godt at sætte tingene i perspektiv og se, at tit er græsset slet ikke grønnere på den anden side af den nyklippede hæk.

Det er også derfor jeg prøver at huske mig selv på, at det ikke er verdens største problem, når min datter ikke vil sove. Det føles bare tit sådan.

Nå, nu vil jeg lægge hende i seng - vi ses om et par timer.

Jeg er blevet meget klogere af at blive fa - og jeg har skrevet en undskyldning til alle nybagte fædre og mødre - UNDSKYLD

Artiklen har tidligere været bragt på Vores Børn

"Vi har det med damer, som vi har det med sko..."

"Vi har det med damer, som vi har det med sko..."

JYDESKOLEN

JYDESKOLEN