Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

JEG HAR SAGT MIT JOB OP

JEG HAR SAGT MIT JOB OP

fullsizerender-6.jpg

FullSizeRender 6

Da jeg mødte ind i DR Byen som ung praktikant på P3 i 2008, havde jeg slet ikke turde håbe på, at jeg kunne være der, hvor jeg er i dag. At jeg her ni år efter ville kunne se tilbage på at have været en del af så mange programmer og have haft så mange fantastiske oplevelser sammen med DR. DR er uden tvivl den bedste arbejdsplads, jeg nogensinde har haft. De mennesker, jeg har mødt og de oplevelser, jeg har fået, vil jeg aldrig nogensinde glemme.

 

NI ÅR!

Det første halvandet år i DR var jeg praktikant. Da jeg så egentlig skulle tilbage på Journalisthøjskolen og gøre min uddannelse færdig, spurgte Anders Lund Madsen om jeg ville fortsætte med at være hans praktikant på Det Nye Talkshow. Det ville jeg selvfølgelig gerne.

Pludselig tog det ene år det andet i DR, og da talkshowet var færdigt blev jeg ansat på DR Ung til at lave ungdomsfjernsyn. Først på DR Mama og sidenhen på DR3.

Inden jeg fik set mig om var jeg fastansat- og wups, så var der gået 9 år.

Men nu har jeg brug for at gøre noget nyt.

Så derfor sagde jeg mit gode, trygge og faste job op i mandags.

 

"DET ER IKKE DIG, DR... DET ER MIG"

Det er vanvittigt angstprovokerende, for jeg har ikke sagt op fordi jeg skal starte et andet sted.

Jeg har sagt op fordi jeg har brug for at få luftforandring og bestemme mere over min tid selv.

Nu vil jeg bruge mere tid sammen med Ellen.

Og jeg vil bruge tid på mine egne projekter, såsom min kommende tour med Geo, mine foredrag, bloggen her, der er en bog mere på vej og tusind andre ideer, der skal prøves af.

Jeg er bestemt ikke færdig med at lave tv. Og jeg vil stadig lave radio, men for nu har jeg brug for at ryste lidt op i det hele og få hovedet løftet op fra sovepuden, som sådan et fast job kan være.

Det føles lidt som at have slået op med DR.

?Det er ikke dig den er gal med, DR - det er mig??

Men vi er stadig rigtig gode venner - og jeg vil stadig ses med DR i ny og næ, bare ikke hver dag længere.

MIN FØRSTE GANG TIL COPENHAGEN PRIDE PARADE

MIN FØRSTE GANG TIL COPENHAGEN PRIDE PARADE

MIN MOBILAFVÆNNING ER SLUT

MIN MOBILAFVÆNNING ER SLUT