Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

JEG ER FORELSKET I MÆND

JEG ER FORELSKET I MÆND

ce98871d921127ab464e53cb908bd109-e1488840191463.png

på mandedateDer er ikke så meget, der kan slå mig ud. En sommerforkølelse jo. Og når min ipad ikke kan logge på wifi.Men ellers er der intet, der slår mig ud. 

Jeg har som regel styr på situationen og kan navigere i selv de mest oprørte vande. 

Så kan det godt være, at jeg ind imellem (læs: altid) lader min kæreste bestemme over mig. Men det er helt bevidst. Selv når jeg går rundt i mine Crocs og støvsuger vores hus, mens dejen, jeg har slået op, hæver og ud ad til virker virkelig umandig, så har jeg styr på situationen.

I <3 MÆND

Men det sker, at min verden krakelerer. Ikke tit, men det sker. Det sker nemlig, at jeg bliver ramt af en mandeforelskelse. 

Jeg er naturligvis stadig forelsket i min kæreste. Oftest i hvert fald

Normalt er jeg bare normalt vild med hende og så ind imellem kan jeg mærke et sus af forelskelse nede i mavsen og så plejer jeg at kramme hende og kysse hende i håret. 

Men sommetider sker det, at jeg bliver mandeforelsket. 

Det er ikke på en homoseksuel måde.

Jeg har aldrig kigget på en mand og være seksuelt tiltrukket af ham. Nogen gange leger jeg da med tanken. Tænk hvis jeg knaldede med mine drengevenner. Tænk hvis jeg, næste gang vi så fodbold, foreslog - ""Hvad med om vi knalder hinanden?"

Der ville blive bomstille.

Helt akavet.

Eller endnu værre - der ville være en af dem, der sagde ja, og så ville jeg være tvunget til at gøre det. For når du først har sagt A, så må du også sige B, og det er altså svært at gøre med en anden mands tissemand i munden. Forestiller jeg mig.

EN MANDEFORELSKELSE FRA A-Z

Hvis vi lige lægger sexen til side et øjeblik, så har jeg flere gange oplevet mandeforelskelsen. Det sker som regel, når jeg er sammen med nogen, jeg kender, og jeg bliver introduceret for en ny. En af deres venner. 

Jeg falder måske i snak med vedkommende. Det kan være, vi sidder i festligt lag. Vi har måske sat os ved 19-tiden, så falder jeg i snak med min vens ven, og næste gang jeg kigger på klokken, er den pludselig blevet 01. Tiden er fløjet. Min nye mandeforelskelse siger måske: ?Tiden går jo stærkt, når man er i godt selskab.? Og det er så her jeg som regel kan mærke mit hjerte slå ekstra hårdt.

Jeg har hygget mig med den her fyr. Det har været en rigtig hyggelig aften, og det har været fedt at møde en, jeg aldrig har mødt før.

Han skal til at hjem. Han har eventuelt en vigtig koncert dagen efter eller også skal han til familiefest - hvad ved jeg. Men heldigvis har han også kunne mærke kemien.

DER BEHØVER IKKE SKE MERE

Vi ved begge to godt, at vi ikke skal være kærester, men vi har begge hygget os helt umanerligt meget, og vi ved også begge to, at det vil vi gerne gøre igen. En af os tager initiativ til at udveksle facebooks. Han siger måske, at han hedder Kristoffer. Mine fingre ryster for meget, da jeg prøver at finde ham, og der er så mange, der hedder Kristoffer. Han hjælper mig med at finde ham, og jeg betragter ham, mens han står der med min telefon i hånden. ?Der var jeg,? siger han og giver mig telefonen tilbage. Jeg får selv lov til at trykke ?Tilføj ven?. Jeg tilføjer måske en lille kommentar om hans profilbillede. ?Ej, hvor ser det sejt ud - hvor længe var du i Australien?? Noget ala det. Alt efter profilbilledet.

Vi siger farvel til hinanden, og han forlader festen. 

Resten af aftenen kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor hyggeligt har været.

Jeg går glad i seng.

JEG HAR MØDT EN ANDEN

Når jeg vågner dagen efter, er jeg stadig helt høj. Jeg prøver at fortælle min kæreste om ham min vens ven. Hun siger, det lyder spændende, men hun er tydeligvis ikke lige så interesseret som jeg. Hun ved ikke, at jeg er blevet ramt af mandeforelskelse.

Men som dagen går kan hun godt mærke, at jeg alligevel ikke helt er mig selv.

?Skriv da til ham. Spørg om I ikke skal drikke en kaffe sammen,? siger hun måske.

?Ej, det tør jeg da slet ikke. Tænk nu, hvis han ikke kan li? kaffe?

Jeg opfører mig underligt, men det er dejligt at mærke, at jeg lever. Som regel finder jeg en god undskyldning for at kontakte min nye forelskelse. Det kan være han har nævnt, at han har et sæt golfkøller billigt til salg. Det kan være han har den bog, jeg altid har drømt om at læse. Som regel finder jeg en god undskyldning, skriver til ham og indleder et godt og grundigt venskab - bygget på en mandeforelskelse. 

 

Så hvis I nogensinde oplever, at din fyr opfører sig som om han har mødt en anden. Så kan det sagtens være. Men der er stor sandsynlighed for, at han bare er blevet mandeforelsket. Så hjælp ham.

 

Nu vi er ved forelskelse og sex - har jeg nogensinde fortalt om dengang, jeg havde sex med hende fra Spice Girls? Se selv her

ER JEG SÅ BLOGGER NU?

ER JEG SÅ BLOGGER NU?

MINE 10 SJOVESTE OPSLAG PÅ INSTAGRAM

MINE 10 SJOVESTE OPSLAG PÅ INSTAGRAM