Forleden fik jeg lov til at holde et oplæg, da Årets Spil skulle udnævnes til et fornemt arrangement på Børsen i København. Mit lille indspark på dagen havde fået titlen "Brætspil som modkultur" og jeg forsøgte at gøre det klart for tilhørerne, at det engang imellem er godt at lade telefonen ligge, logge af internettet og spille et spil i stedet.
Derudover havde jeg ideen om, at jeg gerne ville holde en tale, hvor jeg proppede så mange spil-titler ind i teksten som muligt.
Bagefter skulle publikum gætte, hvor mange titler, de havde fundet. Vinderen vandt selvfølgelig et brætspil.
Jeg fik rigtig meget hjælp af mine følgere på Instagram, der sendte gode spiltitler til mig, så derfor vil jeg gerne dele resultatet af talen her.
Her er brætspilstalen, som den stod skrevet. Du er meget velkommen til at gætte med.
BRÆTSPILSTALEN 2018
"Jeg elsker spil…. Så er det sagt – og det er der mange grunde til….
Men grund numero uno er, at det simpelthen er så hyggeligt.
Der er ikke noget bedre end at sidde med familien eller med nogle venner og samles om et spil.
Jeg oplever tit at have venner på besøg – og når de går hjem om aftenen, opdager jeg, at vi har siddet med hver vores telefon.
Vi har talt sammen, men vi har også siddet og stirret ind i de forbistrede smartphones – og det er så frustrerende.
For den fungerer som en bedøvelsespil for socialt samvær.Der er så mange snakke og oplevelser, der aldrig kommer helt ned i dybden, fordi der konstant er en telefon, der kommer i mellem os.
Derfor har jeg ganske enkelt indført en lille anordning derhjemme, der gør, at telefoner ikke kommer ind på matriklen – eller i hvert fald ikke kommer mere end lige inden for døren.
Det er et lille hint om, at det kan lade sig gøre – ikke at lade telefonen komme imellem det gode samvær.
Du indsamler dem simpelthen. Du lader ikke telefoner være synlige i dit hjem.Du lægger dem i en kurv i din entre – eller oven på et skab – hvad ved jeg.
Og nogen vil måske mene, at det kræver et vist ego at kræve, at dine gæster afleverer deres telefoner – men du vil opdage, at telefonen er det dårlige selskab i det gode selskab.
Og jeg kan tage også fortælle, at mine venner stadig kommer på besøg…
Det er da et meget godt tegn … og gæt hvad et par stykker af dem også er begyndt at gøre…
De har indført kurven hjemme hos sig selv.
Der er selvfølgelig også grunde til at elske brætspil - med mere skumle bagtanker…
Nu tager den her tale lidt en twister, og du vil måske tænke, så for catan
- men jeg vil faktisk vove den påstand, at du får mere sex af at spille brætspil…
Og det er ikke fordi det skal handle om sex nu, for jeg ser ved Gud ikke mig selv som vildkatten i sengen. Nærmere som en slags klodsmajor.
Faktisk syntes jeg tidligere i mit liv, at det føltes som at være i en labyrinth når jeg desperat forsøgte at bryde mit craniumfor at finde ud af, hvad det var damerne ville ha.
Jeg husker specielt en gang, hvor jeg mødte en gudesmuk kvinde fra Ghana…
Coco hed hun, og hun var Afrikas Stjerne– intet mindre – og jeg ville så gerne helt tæt på hende, så jeg rejste hele Danmark rundtfor at få fingrene i hende – om man så kan sige…
Hun havde egentlig en kæreste hjemme i Ghana – med det i Ghana noget utraditionelle navn – Per.
Jeg er ikke den store stratego, men det lykkedes faktisk at komme på en date med hende…
Og da vi sad på en cafe og delte en omgang spejlæg, så tænkte jeg – jeg er nødt til at tage lidt risken gang i mellem, hvis jeg vil gøre mig nogen som helst forhåbninger om at få lov til at sænke slagskib i hendes mølle og dam.
Så jeg spurgte om hun havde lyst til at tage det næste skridt sammen med mig – hun var helt skør og foreslog, at vi skrev videre sammen. Men fordi hun havde sin kæreste Per, foreslog hun, at vi brugte codenamesså jeg kaldte hende for Coco crazy og hun kaldte mig for den store matador.
Jeg må indrømme, at det forvirrede mig. Det her med at kalde folk noget andet end de hedder.
Jeg kunne slet ikke følge med i det til sidst – og hver gang hun skrev til mig, var jeg helt forvirret – og tænkte hvem er hvem– og det endte da også med, at jeg trak sorte per. Eller hun gjorde.
Nå, men tilbage på sporet – for brætspil kan give mere sex i hverdagen – og taler jeg ikke om at du kan sidde derhjemme i ro og mag og pille ved dine kugler – mens du spiller Kalaha…
Nej, jeg taler om det nærvær, der opstår, når du sidder derhjemme med din kone, din kæreste eller hvad ved jeg, måske en bedstemor med slaw i…
Det her med at sidde og kigge sin kæreste intenst i øjnene, mens man spiller Kaste Griseller Yatzy- det gør altså bare tit, at det ene fører til det andet…. Og hvis man først sidder der, så begynder det allerede at lugte lidt af fisk…
Jeg siger ikke, at brætspil alene er et ticket to ride, men hvis din kæreste er lidt af en dominatrix, så kan du nok godt finde kalenderen frem, sætte kryds og bolle…
Dominatrix – Domino-tricks… så falder alle brikkerne på plads….
Nu kom det til at lyde som om jeg har alle mulige skøre lyster, seksuelt…Det har jeg ikke, om end jeg tit har lyst til at iføre mig dameundertøj, men det er desværre min partners.
Så jeg prøver at holde trangen skak.
Nå, nu er jeg vist helt nede og scrabblebunden med at få proppet spiltitler ind i den her tale…
Jeg håber, nogen af jer har fået fuld plade….
Det eneste jeg ville var bare at opfordre til, at I engang imellem lader mobiler være mobiler og internet være internet – så slår brættet ned…"
Hvor mange spiltitler fandt du?