Klik alt hvad du vil.

Du kan ikke gøre noget forkert.

TING JEG HAR OPLEVET I MIN FERIE - INDTIL NU

TING JEG HAR OPLEVET I MIN FERIE - INDTIL NU

img-5185.jpg

IMG_5185Nu er det endelig ferie. Det er tid til at få en masse oplevelser med hjem.Indtil videre går det rigtig godt med det. Her er det, jeg allerede har oplevet.

1) Vejret er gået fra tropisk varme til arktisk kulde på et splitsekund.

Vi er vel at mærke i Danmark, men jeg bliver hver dag bekræftet i, at jobbet som meterolog må et af de job, hvor man gætter mest. Jeg er glad for, at min bankmand ikke er meterolog. ?Tja, jeg kan ikke rigtig sige det - men jeg tror, du har råd til at blive boende. Nu må vi se??

2)

Jeg har fanget otte krabber.

På havnen i Rørvig kan man fange krabber og for første gang har Ellen i år vist interesse for det. Så jeg greb en lille fiskestang og et fiskenet og lagde mig på maven dernede sammen med Ellen for at fange de små størrelser. Ellen mistede ret hurtigt interessen, men jeg fortsatte. Så der har ligget en lidt for gammel mand alene dybt koncentreret om at fange små krabber. Måske er det noget jeg bilder mig ind, men jeg tror, jeg så familiefædre trække deres børn væk. ?Kom unger? der skal vi ikke over.?

3) Jeg har prøvet at starte en beef med L:Ron Harald.

L:Ron Harald kommenterede et af mine billeder på Instagram. Jeg blev ret bange for hans kommentar. Men jeg skrev til ham i Insta-indbakken. Han var flink og rar, så vi aftalte at vi skulle prøve at lave en beef. Jeg syntes, det var ret skægt. Pludselig ringede en journalist, og jeg fortalte, at jeg var blevet bange for hans besked. Så ringede journalisten til L:Ron - men ville køre en homofobi-vinkel - og så var det ikke så skægt længere. Og så endte alle med at være sure på mig. Det var en rigtig dårlig beef.

4) Jeg har erfaret hvor elendig jeg er til at tænde en kulgrill

For det første kan jeg aldrig få fut i grillstarteren. For det andet kan jeg aldrig dosere kullene rigtigt. Og det ender med, at der er 5 minutter, hvor det er optimalt at lave maden. Så jeg har to løsninger. Enten kan jeg spise rå mad eller købe en gasgrill.

5) Jeg har oplevet trangen til at løse krydsord.

Den kommer snigende én gang om året. Trangen til krydsord. Det er altid på den her tid af året. Men shit, der er mange ord, jeg ikke kender.

6)

Jeg har set en blå søstjerne.

Jeg synes, det var enorm fascinerende. Den lå bare der på stranden. Et splitsekund tænkte jeg, at vi havde opdaget en ny art. Men lige bagefter gik det op for mig, at jeg jo ikke ved, hvilke farve søstjerner normalt har. 

 

7) Jeg har været på et loppemarked i regnvejr.

Uanset hvordan vejret er, så skal vi ud og opleve noget. Men ragelse bliver ikke mere attraktivt af at være vådt.

 

8) Jeg har læst i en papiravis.

Det troede jeg sgu ikke, man lavede længere. Men pludselig dumpede der en avis af papir ind. Det kan stadig godt noget. 

 

9) Jeg har set Ellen kaste godt og vel 1000 sten i vandet. 

Jeg har på fornemmelsen, at der ikke er flere sten tilbage i Rørvig, når vi tager hjem herfra

 

 

Det er allerede 9 oplevelser på 2 dage. Det kan hurtigt blive til mange

MIN ANSØGNING SOM TOUR DE FRANCE KOMMENTATOR

MIN ANSØGNING SOM TOUR DE FRANCE KOMMENTATOR

9 CD'ER DER HAR ØDELAGT MIN MUSIKSMAG

9 CD'ER DER HAR ØDELAGT MIN MUSIKSMAG